Affiliate Marketing
Affiliate marketing er en markedsføringsform hvor affiliate (partner) markedsfører annoncørens produkter eller ydelser enten via egne hjemmesider, CPC annoncering og lignende som skaber trafik til annoncørens hjemmeside. Affiliaten afregnes på en No Cure – No Pay basis, med et fast beløb per ordre, lead eller klik, eller som en procentsats af det omsatte beløb.
Et vigtigt element i Affiliate Marketing er at opsætte web tracking der gør det muligt at spore hvor mange salg eller leads den enkelte affiliate har skabt. Således at afregning kan foregå korrekt. En del netværk så som Tradedoubler og Clickbank samler affiliates og annoncører og leverer den fornødne web tracking.